Hvorfor læser vi om monstre?
Monstre, væsner, skabninger eller uhyrer. Kært barn har mange navne. Og denne artikel forklarer, hvorfor vi både fascineres af og frygter dem i litteraturen.
Af Kristine Kudahl Lyngsø
Hvorfor læser vi monsterlitteratur?
Frygten og fascinationen for det ulækre, makabre og uhyggelige sidder i os alle. Det er et urinstinkt, der går tilbage til de første menneskers kamp mod rovdyrene på jorden. I dag lever frygten og fascinationen videre i vores kultur gennem litteratur, film, computerspil, teater osv. Især i genrer som horror, gys, fantasy og science fiction er monstre og andre væsner populære, fordi de får karakter af noget psykologisk og overnaturligt.
Men hvorfor er monstre så populære?
Horrorforsker Mathias Clasens bud er vores interesse i det fiktive og uvirkelige. Fiktion giver adgang til andres tanker, motiver og intentioner. Det vi ikke kan se eller føle. Men må mærke i os selv. Han beskriver, at hjernen er kodet til at altid at ville give det uhyggelige en form. I fiktion giver monstre os frie tøjler til at lege med fantasi og se vores værste frygt i øjnene.
Hvad betyder fascinationen for det monstrøse?
Når vi læser om monstre og andre væsner, tvinger det os kulturelt til at forholde os til eksistenser, der afviger fra normalen. Både med udseende, personlighed, ideologier eller kultursyn. Og ifølge Mathias Clasen er det godt, at monstrene er her, til at rive op i vores sædvanlige tankegang:
”Monstrene er kommet for at blive, og faktisk har de altid været her. Som lysende øjne i mørket, som figurer i fantasiens skyggesider, som virkelige trusler i omgivelserne. Så længe vi er skruet sammen, som vi er, vil vi gyse af det skrækkelige og drages mod det uhyggelige. Måske kan vi endda blive lidt klogere undervejs” (Clasen 2012, 60)
Også i børnelitteratur findes monstre. Men her er der også plads til søde, klumsede og nuttede monstre, som bare gerne vil accepteres.
Kildehenvisning
Clasen, Mathias (2012), Monstre, del af Tænkepauser, Århus universitetsforlag